Beretninger fra soldaternes hjemkomst

Faldne og sårede
Sejren havde været dyrekøbt, den danske hær havde haft 512 faldne og 1344 sårede, af de sidstnævnte døde flere af deres sår på lazaret i tiden efter slaget. Desuden tog fjenden 35 fanger. Slevig-holstenernes tab var langt mindre, nemlig 202 faldne og 835 sårede. Til gengæld var 1.963 fanger i dansk varetægt. Som krigsbytte, dels taget under selve udfaldet, dels beslaglagt i artilleriparken ved Hejse Kro, var en mængde krigsmateriel bestående af morterer, kanoner, geværer, ammunition, køretøjer samt heste. Værdien af materiellet blev gjort op, og såvel officerer som menige fik deres part heraf.
Under treårskrigen fik man dannet ambulancer ved afdelingerne, ved at udtaget mandskab forsynedes med lanser, hvoraf der skulle dannes bårer til transport af sårede.
Man havde dengang ikke noget identifikationstegn på de enkelte soldater. Først efter slaget ved Fredericia i 1849 beordredes det, at kompagnierne skulle mærke våbenfrakken med bataillon og kompagninummer på manden, for at man kunne genkende de faldne og derefter underrette disses pårørende.

Soldaternes hjemkomst
En soldat, der ved ved slagets slutning befandt sig i Kongsted, beretter følgende om hjemmarchen gennem slagmarken den 6. juli: "Sent på eftermiddagen fik korpset befaling til at marchere til Fredericia. Da solen først var brudt igennem om morgenen, var det blevet en dejlig sommerdag. Nu, da kampen var forstummet, sang fuglene, og så man hen over landskabet, var der intet, der tydede på, at det var en valplads, hvorpå der nylig var blevet spillet terning om liv og død. Men under tilbage marchen fik vi de sørgelige indtryk af kampen. Kornmarkerne var nedtrådt, huse og gårde ødelagt, og rundt omkring på markerne lå der endnu døde og sårede, som ikke var blevet fundet af ambulancebærerne, og som vi måtte sørge for at få bragt tilbage. Klokken hen imod 8 (aften, forf.) nåede vi Prinsens Port".

Eftersøgning af sårede
De sidste reserver af udfaldsstyrken, der ikke kom i kamp, blev sat ind i eftersøgning af sårede på slagmarken. Soldaterne dannede kæder i eftersøgningen, og når en såret blev fundet blev der stukket et gevær med påsat bajonet omvendt i jorden, således at læger og ambulancefolk kunne finde den pågældende. Samtidig tog egnens beboere selv initiativ til at stille vogne og folk til rådighed, således at de sårede kunne bringes ind til lazaretterne i Fredericia.

Henry Jens Jensens beretning
Om den enkelte soldats oplevelse af slaget kan man danne sig et indtryk fra en radioreportage, hvor Aksel Dahlerup taler med Murer Jens Jensen, Højby på Sjælland. Hans fader, Henri (Henry) Jensen deltog i udfaldet fra Fredericia.
Henry Jensen fortalte ofte om udfaldet når der var gæster. Blandt andet om hvordan man havde brudt hul i fæstningsvolden, for at soldaterne kunne rykke ud. Da udfaldet startede, tænkte han på, hvordan det skulle lykkes for dem hurtigt at komme ind igen, hvis de blev tvunget tilbage.
Under udfaldet konstaterede Henry Jensen hvorledes skanserne var bygget op af jord og med risknipper som dæk. 

De stormede skanserne, og han rakte en af kammeraterne op over risknipperne. Der kæmpedes bravt og fjenden flygtede.
Efter slaget skulle Henry Jensen og andre overlevende, samle de faldne kammerater, blandt disse var hans broder Rasmus. Henry Jensen var blevet ramt, men ville gerne på slagmarken finde sin broder og sige ham farvel en sidste gang. Imidlertid havde det regnet, således at de faldne var utroligt snavsede af jord, hvorfor Henry Jensen måtte opgive at finde sin broder. Rasmus Jensen ligger i Kæmpegraven. Henry Jensen var såret af skudsår i benet og låret, hvilket pinte ham i årene derefter. Det værste var imidlertid ikke skudsårene, men vagten under tjenesten. Han fik ødelagt sit underliv af kulde, hvilket generede ham mere end skudsårene.

Udsnit af F.C. Lunds maleri af kampene ved udfaldet den 6. juli 1849
Udsnit af F.C. Lunds maleri af kampene ved udfaldet den 6. juli 1849
Episode ved Hejse Kro under udfaldet den 6. juli 1849. Udsnit af maleri af J.V. Sonne
Episode ved Hejse Kro under udfaldet den 6. juli 1849. Udsnit af maleri af J.V. Sonne
Sårede soldater under udfaldet den 6.juli.
Danskerne angriber fra venstre. Udsnit af maleri af: Niels Simonsen
Udsnit af tegning som viser Olaf Ryes død den 6. juli om morgenen