5. & 6. julifesterne

Gennem 158 år har disse mindehøjtideligheder og fester været en fast bestanddel af byens liv. De er på sin vis blevet omdrejningspunktet for det at opfatte sig som fæstningsbarn, hvad enten man stadig bor i byen, eller hvert år vender hjem for at deltage i disse helt specielle dage i fødebyen.
 
Kimen til markering af sejren, hvor der lægges blomster og kranse, blev lagt i foråret 1850, hvor nogle af byens kvinder på eget initiativ gjorde rent på Kæmpegraven og pyntede op med friske blomster. 

Arrangørerne
I de første år var festlighederne en kontakt mellem forskellige parter, idet byrådet ofte havde større eller mindre samarbejde til flere sider. I 1854 havde de forskellige laug i byen nedsat en komité til at arrangere højtideligheden. Året 1860 deltog den nyoprettede afdeling af Våbenbrødrene i processionen, og afdelingens interesse gav sig udslag i at de kom til stå såvel som indbyder og arrangør af festen i 1865. 

To år senere gik Våbenbrødrene sammen med Den borgerlige Sangforening og i et spring længere frem i historien, nemlig til 1880, udtrådte Byrådet helt af arrangementet. Dette år optrådte Våbenbrødrene alene som komité og samtidig deltog den nystiftede, lokale afdeling af Forsvarsbrødrene for første gang i processionen. Året efter, i 1881 blev grundlagt et samarbejde omkring arrangementet, der varede frem til 1918, hvor De danske Forsvarsbrødre overtog arbejdet omkring 6. julifestlighederne og dermed dannedes 6. Juli - Komiteen som fortsat består af Forsvarsbrødrenes bestyrelse.

Programmet
Gennem årene har programmet for 5. og 6. juli været næsten uforandret med faste punkter som kransenedlægninger ved monumenterne, taler, tappenstreg, mindegudstjeneste, retræte, kanonsalut fra volden, reveille, flaghejsning, sørgeprocession og folkefest.

Sideløbende har byens Handelsstandsforening udviklet og udbygget deres del af markeringen i tæt samarbejde med 6. Juli - Komiteen, hvor også byens styre har sæde.

De første årtier deltog mange af slagets deltagere som veteraner, ligesom man benyttede dagene til at afsløre monumenter over personer som havde deltaget i den store sejr.
At mindedagene har stor betydning også på landsplan, vidner Kongehusets deltagelse på særlige mærkedage.
Den 6. juli 1874. I 25 året for Fredericia-slaget samledes omkring 30.000 mennesker for at fejre det første jubilæum
Forsvarsbrødrene 2007, medlemmer af 
6. Juli - Komiteen, samt arrangører af mindefesterne den 5. &  6. juli, og Landsoldatens 150års jubilæum 2008