| Optakten til udfaldet
den 6. juli Fæstningen istandsættes Året 1848 bragte dog ikke den fred som danskerne havde håbet på ved indgåelse af våbenstilstanden i Malmø. I 1849 brød krigen atter ud, og denne gang ønskede den danske regering ikke at Fredericia Fæstning igen skulle falde i fjendehånd, men i stedet indgå i landets forsvar. Til at lede en istandsættelse af Fæstningen udpegedes ingeniørofficeren, oberstløjtnant N.C. Lunding, og den 15. februar påbegyndtes istandsættelserne. Lunding blev senere udnævnt til fæstningens kommandant. Han satte effektivt ind, men under hensyn til soldaternes tarv, som lå ham meget på sinde. I alt arbejdede der ca. 3000 mand dagligt med istandsættelsen. Forberedelser til udfaldet Med stigende bekymring havde N.C. Lunding betragtet de igangværende forskansningsarbejder omkring Fredericia. Allerede i begyndelsen af juni havde oberst Lunding kontaktet general Bülow for en befrielse af fæstningen, men af taktiske årsager kunne dette ikke finde sted. Imidlertid havde general Bülow efter forhandlinger med Krigsministeren fået frie hænder til at foretage et angreb på fjenden, hvorfor han agtede at udføre dette i form af et natligt udfald fra fæstningen, hvis tropper skulle forstærkes. I juni måned gav han ordre til general de Meza om at denne skulle udskibe tropper fra Als til Fyn, og en tilsvarende ordre fik general Rye på Helgenæs. Begge transporter blev udført, og ved månedens udgang var de i alt fire brigader, som general Bülow havde planlagt skulle foretage udfaldet, samlet på Nordvestfyn. Ved et møde den 1. juli mellem fæstningens kommandant, oberst N.C. Lunding og general Bülow bestemte sidstnævnte, at udfaldet fra Fredericia Fæstning skulle finde sted natten mellem den 4. og 5. juli. Det blev fastlagt, at trop- perne fra Fyn skulle overføres til Fredericia i transportbåde trukket af dampskibe natten mellem den 3. og 4. juli. Den endelige udformning af udfaldet blev besluttet på et krigsråd i Vejlby Præstegård på Fyn den 4. juli, hvor planen blev et sam- let udfald fra fæstningen. Pga. det sene tidspunkt for den ende- lige plan måtte tidspunktet udskydes til den 6. juli kl.1 om nat- ten. Tropperne marcherede til Båringvig og sattes over til Fredericia. Trods fjendens beskydning af transportbådene nåede alle over, også den sidste båd med generalen og hans stab. General von Bonins stab forsøgte forgæves at advare generalen mod den fare, der truede belejringstropperne. Endog så sent som den 5. juli om aftenen rettedes en advarsel til generalen. Men von Bonin stolede på sine folk og deres kampvilje såfremt det skulle komme til et angreb fra fæstningen. |
|
