Det slesvig-holstenske oprør 1848

Baggrunden for Treårskrigen
Langt tilbage i historien dannede Ejderen grænsen mellem Tyskland og Danmark, hvorfor Slesvig oprindelig er et gammelt dansk land. Senere knyttedes landet mere til Holsten, men i 1848 hørte Slesvig stadig under det danske monarki. 

Efter den franske revolution, 1789, og senere juli-revolutionen, i 1830, voksede modsætningen mellem dansk og tysk i løbet af 1830-erne og 1840-erne. Dette medførte en politisk spænding, der kom til udtryk ved, at holstenerne samt en del af Sønderjyllands (Slesvigs) befolkning ønskede, at Holsten og hele Sønderjylland op til Kongeåen skulle frigøres fra det danske monarki. Derved kunne der oprettes en fri, Slesvig-Holstensk stat, der så skulle indgå i det tyske rige. Overfor dette stod den dansksindede befolkning i Sønderjylland, der ønskede at blive knyttet sammen med Kongeriget, således at Ejderen ikke blot var Danmarks men hele Nordens sydgrænse.

Oprøret bryder ud
Ved Christian VIIIs død den 20. januar 1848 overtog Frederik VII tronen. Den nye konge var ikke indstillet på at videreføre sin faders hårde linie over for Slesvig-Holsten, men han afviste ønsket om løsrivelse af området fra Kongeåen til Ejderen. I stedet håbede han på ved forhandling at opnå et resultat, der kunne accepteres af begge parter, hvilket ikke var urealistisk.

Imidlertid udbrød der i flere europæiske lande oprør med krav om folkestyre. Dette krav opstod også i de tyske fyrstedømmer, og i Slesvig-Holsten greb man chancen til at få oprettet en selvstændig stat. En delegation mødte frem i København den 18. marts 1848, men de Dansk-Nationale stillede krav til Kongen om at Sønderjylland (Nordslesvig) skulle indlemmes i Danmark. Frederik VII valgte at støtte kravet og dermed var oprøret, dvs. en borgerkrig, mod kongeriget en realitet. Den 23. marts dannede den slesvig-holstenske ledelse en regering i Kiel, og allerede dagen efter tog de Rendsborg Fæstning i besiddelse.

Reaktionen i Fredericia da oprøret brød ud i 1848
Allerede den 23. marts 1848, den samme dag oprøret i Holsten brød ud, samledes borgerskabet i Fredricia, som et af de første steder, ja muligvis det allerførste ude i landet, her til et møde for at give sønderjyderne tilsagn om at stå last og brast med dem i kampen, og en ny patriotisk samling indvarsledes til den følgende dag.

Den første træfning
Denne fandt sted mellem den danske hær og slesvig-holstenerne ved Bov, nord for Flensborg, den 9. april 1848. Til trods for at de danske tropper kun udgjorde 11.000 mand, sejrede hæren og opstanden kunne have været knust. Imidlertid fik slesvig-holstenerne hjælp fra den tyske hær, og påskedag, den 23. april, måtte den danske hær kæmpe mod 30.000 mand, hvorfor man måtte trække sig tilbage mod nord.
Ved Dybbøl og Nybøl kom det til kampe den 28. maj og 5. juni, de danske tropper sejrede og slog sig ned i Sundeved, således at den danske hær på Als og Sundeved var en trussel mod fjendens flanke. I efteråret 1848 sluttedes der våbenstilstand.

Efter våbenstilstanden var der blevet indført almindelig værnepligt, og samtidig øgedes antallet af soldater i hæren. Da krigen atter brød ud den 1. april 1849 rådede den danske hær over 40.000 veludrustede soldater. Slesvig-holstenerne havde dog stadig et større antal mand under våben. Det var derfor den danske overkommandos plan at få spredt fjendens styrker, således at man fra en flankestilling, Dybbøl eller Fredericia, kunne foretage et fremstød. Der lå således styrker på Als og i Sundeved, ligeledes i Fredericia mens en tredje styrke under ledelse af General Olav Rye langsomt trak sig op gennem Jylland.

Fredericia besættes i 1848
Som tidligere nævnt var Fredericia Fæstning i dårlig stand i 1848 pga. manglende bevillinger til vedligeholdelse. Under fremrykningen gik oprørsstyrkerne over Kongeåen den 2. maj og op gennem Jylland, og konstaterede da, at de danske tropper havde rømmet fæstningen, da denne ikke kunne yde et tilstrækkeligt forsvar. Forinden de danske tropper havde forladt Fredericia, var alle de kanoner der hørte til fæstningsværkerne og Kastellet overført til Fyn, sænket i vandet eller nedgravet. Natten mellem den 2. og 3. maj indtog preusserne, under ledelse af general von Bonin, uden modstand Fredericia Fæstning og fandt, ved hjælp af forræderi, frem til de nedgravede kanoner, der imidlertid var ubrugelige. Kastellets volde blev derfor bemandet med det medbragte feltskyts.

Den følgende dag ankom general Wrangel til Fredericia for at lade det tyske flag hejse på Kastellets vold og lade det salutere med 101 skud. Efter denne bedrift rejste generalen tilbage til Kolding hvor han oprettede hovedkvarter.

Kastellet under beskydning
Det tyske flag, som General Wrangel havde ladet hejse i Kastellet, var til særlig irritation fra søsiden, dvs. blandt de danske krigsskibe og kanonbåde som lå i Lillebælt. I dagene umiddelbart efter flaghejsningen var der nogle sammenstød mellem kanonbådene og de preussiske tropper ved Fredericia, men den 8.maj kom det til en direkte beskydning fra søsiden af Kastellet. 

Kastellet blev bombarderet af 6 kanonbåde i flere timer, med døde, sårede og store materielle tab til følge. krudtmagasinet sprang i luften og huse og gårde i byen blev ramt. Senere blev også Fynssiden bombarderet af preusserne.

Besættelsen ophører 
Til trods for at tropperne fra Slesvig-Holsten, Preussen og De tyske Forbund (Tyskland) var forbundsfæller, blev der uenighed om krigens videre forløb. Nørre Jylland, dvs. fra Kongeåen til Jyllands nordspids var besat og blev brandskattet af general Wrangel. Efter henvendelse fra den danske konge, var de øvrige nordiske lande villige til at komme til hjælp, der indsamledes økonomiske midler, ligesom der meldte sig frivillige til at deltage i kampene. Samtidig var England klar til at mægle i krigen. Mod general Wrangels ønske blev der i slutningen af maj måned 1848 indgået våbenhvile, hvorfor Jylland og dermed Fredericia blev rømmet, og danske styrker fra Fyn rykkede ind i fæstningen.

Våbenstilstanden 
Den 26. august blev der indgået våbenstilstand i Malmø, således at krigshandlingerne blev indstillede. Den politiske del af aftalen var ikke til Danmarks fordel. Regeringen i Sønderjylland ville bestå af slesvig-holstenere, og tropperne i området havde hidtil været vore fjender. Imidlertid havde den danske regering sikret sig, at greve Carl Moltke, der var kendt som en driftig og loyal person, skulle være præsident i en fællesregering. På den måde regnede den danske regering med, at de dansksindede personer i området ville være sikret mod overgreb fra slesvig-holstensk side.
Kort over Sydslesvig, hvor Ejderen dannede grænsen til Tyskland
Ejderen, den gamle grænse mellem Danmark og Tyskland
Christian den VIII og dronning Caroline Amalie ved kroningen i 1840
Kort over Fredericia i 1858
Dampskibet Hekla og 6 kanonbåde under ledelse af kaptajn Steen Bille skyder det tysk besatte Kastels arsenal og vagt i brand, 8. maj 1848
Kampen om Kastellet den 8. maj 1848
De Danske Forsvarsbrødre for Fredericia og Omegn, udvirkede i 2006, at der igen blev rejst en flagstang i Kastellet, tæt på det oprindelige sted i 1848.

Byens garnison har velvilligt påtaget sig, hver dag at hejse Dannebrog, til glæde for byens borgere og de mange søfarende som passerer Lillebælt